Hvordan formede livet sig på et sejlskib i 1897 på en tur over Atlanten?
Det skriver Fanø skibsfører Jørgen Chr. Beck om i sin dagbog.

I korte tekster hører vi om simpel kost, våde senge, fugtigt tøj og kedelige hverdage med himmel og hav som eneste udsigt.
Trods et barskt liv er dagbogen skrevet med megen humor.

Ind i dagbogen er flettet beretningen om Jørgen Chr. Becks liv fra han kom ud

at sejle som tolvårig til hans død som tres-årig.

Efter 20 år på langfart gik han i land på fødeøen Fanø og engagerede sig i politisk arbejde og afholdssagen. I en tid med megen nød og elendighed, så han frem til en bedre verden.

Men sognerådet på øen var ikke meget for forandring. (Tekst fra bagsiden)

Større omtale af ”Vi har fået ærter - derfor er det mandag” i tidsskriftet ”Slægt og Data” nr. 1/2010 af DIS-Danmark. Læs anmeldelsen

Om ”Vi har fået ærter – derfor er det mandag”

God bog! Det er den korte version af en anmeldelse af Nordby Sognearkivs første bog.
Allerede fornemmelsen, når man får den i hånden giver én lyst til at læse den. Det gode layout, de fine billeder og det kraftige papir udstråler kvalitet. Og ind-holdet lever op til førstehåndsindtrykket.

For ca. tyve år siden læste bogens for-fatter, Christian Poulsen, en gammel dagbog, som hans svigerfars onkel, Jørgen Chr. Beck, skrev på en rejse over Atlanten i 1897. Denne dagbog satte ham i gang med en kæmpe research om søfart og den tid Jørgen Chr. Beck levede i. Bogen indeholder hele dagbogsteksten suppleret med kommentarer og noter, og tilsammen giver det et levende billede af både livet om bord på et sejlskib og en tid, hvor sejlskibene var på retur til fordel for dampskibene. Det er første halvdel af bogen. Anden halvdel er anderledes, men ikke mindre væsentlig. Den handler om Fanø og tiden fra ”Onkel Jørgen” gik i land, til han døde i 1928.

Dagbog og kommentarer tilsammen giver et meget levende billede af livet på et sejlskib. Trange forhold var det, når otte mand skulle leve sammen i månedsvis på det ca. 37 meter lange skib. En tremastet barkentine ved navn ”Anna”. Beck, som styrmand, havde ikke megen social kontakt med kaptajnen, og samtidig skulle han holde en vis afstand til det menige mandskab. Kedeligt, kedeligt har det været. Især når det var vindstille. Og maden, der var dagens

vigtigste afbræk, var dårlig og ensformig. Og sengen var våd og fyldt med salt. Og det lasede tøj skulle repareres. Og man ikke havde fået søvn nok. Og man savnede Mette Louise derhjemme. Under disse betingelser skulle det hårde arbejde udføres. Styrmandens funktioner var mange. Som han selv skriver i forbindelse med, at han skal slagte en gris, så skal han, udover at være slagter også forstå sig på navigation og være ”arbejdsopsynsmand, sømand på tamp, sejlmager, skomager, smed, maler, skure- og vaskekjælling, slavedriver, arbejdshest, proviantforvalter og mange andre småpillerier, og jeg er vis på, at man også skal agere som jordemoder om nødvendig...”.
Dagbogen er skrevet dagligt og lige fra leveren. Det betyder at erindringerne er helt friske og uden efterrationaliseringer. Kedsomheden fremgår tydeligt. Men selve teksten er ikke kedelig, og de elendige forhold beskrives med humor, så man ikke kan lade være med at grine.
Under læsningen er det gået op for mig, at sangen ”Fra Engeland til Skotland” er mere socialrealistisk, end jeg før troede.
Forholdene om bord har været elendige. Og det har helt sikkert haft betydning for Becks sociale engagement senere i livet. Noget af det bogens anden halvdel handler om.

Især i anden halvdel af bogen udvides perspektivet, og fra Becks liv med familie og arbejde drages paralleller til udviklingen i samfundet. Christian Poulsen får hele tiden sat det personlige i et større perspektiv. Eksempelvis dampskibenes fremmarch, som personligt for Beck betyder sejlads med

dårligere laster og besparelser på sejlskibene, med for unge sømænd og dårlig mad til følge, fordi det var billigst for rederen. Lokalt hvordan det påvirker skibsbyggeriet på Fanø. Og samfundsmæssigt hvordan det får betydning, fordi rederierne samtidig bliver større og sømænd oftere rekrutteres fra byernes industri.
Her beretter Christian Poulsen også om, hvordan turismen vinder frem på Fanø. Første verdenskrig kommer som en svær tid for øen. Også afholdsbevægelsen beskrives, hvor Beck, og mange andre på den tid, var engageret. Her er bl.a. nogle meget interessante betragtninger om Becks problematiske forsøg på at koble sit engagement her sammen med lokalpolitik til fordel for de svage i samfundet. Det var ikke så let. I det hele taget var det svært at få indflydelse, for de der ønskede forandring. Og både på det sociale område og mht. den ny teknik gik det trægt. Vand-, el- og gasværker fik Esbjerg lang tid før Fanø.
Selvfølgelig er bogen først og fremmest interessant som den lokalhistoriske udgivelse, den er. Og forfatteren har familierelationer til hovedpersonen Beck. Men jeg synes, der er balance, så portrættet bliver personligt uden at blive privat. Derfor synes jeg også, bogen har interesse ud over det lokale. Den kan absolut læses af alle, der har lyst til et kig ind i tiden omkring århundredeskiftet. For med udgangspunkt i en personlig beretning foldes der et fint billede ud. Et billede med store forandringer for Jørgen Chr. Beck, for Fanø, for Danmark og for hele den tid.

Bo Knudsen, bibliotekar Fanø Bibliotek